Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Opstart og tilknytning

En rolig og tryg start er vigtig for barnets tilknytning til institutionen. Opstarten planlægges i et samarbejde med forældrene under hensyn til det enkelte barns behov.

I inviteres til en opstartssamtale inden jeres barn starter hos os. Her kan vi udveksle information om jeres barn, om Fjordparken og om forventninger til samarbejdet.

Opfølgningssamtale holdes efter ca. 3 måneder. Her taler vi om, hvordan opstarten er gået, og om der er noget vi sammen skal være opmærksomme på i forhold til jeres barn.

En kontaktpædagog tilknyttes barnet og familien. Det vil så vidt muligt være kontaktpædagogen, der er sammen med barnet den første tid.